Velkommen til WordGame

Man skal danne forskellige ord ud af bogstaverne på spillepladen. Et bogstav må bruges én gang i hvert ord. Start med et bogstav efter eget valg, og gå op, ned, til siden eller diagonalt. Et ord skal være på mindst 4 bogstaver og højst 12. Man behøver ikke at bruge alle bogstaver på pladen.

Som bruger på WordGame har du adgang til mange forskellige spil, og til en fælles chat, hvor brugerne hjælper hinanden og hygger sig sammen.

Det er gratis at oprette en profil, og så kan du spille Nu-spillet. Nu-spillet er din smagsprøve, inden du beslutter dig til at blive fast medlem. Der kommer et nyt spil hver aften klokken 20, ligesom de andre spil også skifter - dagligt for de mindre spil, ugentligt for de lidt sværere, og hver måned for de helt store.

Opret en gratis brugerprofil, kom indenfor, se dig omkring og chat med de andre brugere.

WordGame benytter cookies. Når du bevæger dig videre fra startsiden, accepterer du, at websiden anvender cookies.
Grundlaget for spillet er en ordliste over det danske sprog på mere end 175.000 ord. Denne liste opdateres løbende, dels med de ord der er forsøgt gættet men ikke godkendt, dels med ord der foreslås af brugerne. Ordene gennemgås af administrator, hvorefter de flettes ind i ordlisten, og den nye plade dannes.

Vi godkender samtlige ord i www.sproget.dk - og herudover forholdsvis almindeligt anvendte ord i det danske sprog, incl. sammensatte ord, fagudtryk og tekniske termer. Vi accepterer alle bøjningsformer. Egennavne og forkortelser godkendes ikke.

Der findes ikke en komplet og alment tilgængelig liste over ord i det danske sprog, derfor er der stadig ord som mangler i vores ordliste, og som derfor ikke godkendes. Men vi gør alt hvad vi kan for at udbygge ordlisten, og vi er glade for de ord, brugerne foreslår.